Vores kommunikationsformål er udsprunget af et ønske om at arrangere et event, en slags komsammen-fest eller lignende, hvor forskellige avatare kan komme og interagere på en ny måde end den sædvanlig. Hvordan selve arrangementet kommer til at forløbe, har vi ikke endeligt besluttet da vi først ville undersøge hvad folk i Second Life (SL) lægger vægt på når de beslutter om de vil deltage i events/arrangementer. Derfor har vi valgt, at undersøge hvordan forskellige avatare interagere i en virtuel verden som SL. Derudover har vi været nysgerrige efter hvilket forhold brugerne har til deres avatar. Hvad betyder fx avatarens beklædning, udseende mm. i dens kommunikative og sociale sammenhæng.
Vi lavede et semistruktureret interview med spørgsmål omhandlende avatarens sociale relationer i SL, avatarens fremtoning og design, samt brugernes forhold til events der bliver afholdt i SL. Følgende er baseret på interviews med 3 avatare som alle har været i SL i et lille års tid. Avatar1 og 2 er mandlige og er begge online dagligt mens den kvindelige Avatar3 tidligere også har været online dagligt, men nu kun er på et par timer én gang ugentligt. De oplyser alle 3, at de får information om arrangementer enten gennem reklamer eller venner, men primært gennem forskellige gruppers mailingliste.
Avatar1 bruger SL til at chatte med vennerne, men tager også gerne i byen på diskoteker, ”hvor de ofte spiller god musik”. Han har mellem 15-20 ”venner”, som han jævnligt er sammen med i SL. Til spørgsmålet om han for det meste ”hang ud med de samme venner, eller ofte mødte nye” svarede han, at han ikke så ofte mødte nye venner, men holdt sig til de gamle venner. Avatar1 kommer meget i WD, Copenhagen og Mobil center. Avatar1 var med i mange grupper.
Avatar1 sagde noget interessant i forhold til sin avatar: ” Jeg prøver at få den [avataren] til at se ud som jeg gør i RL”. Han svarede samtidig, at han brugte meget tid på at købe forskelligt tøj til den. Avatarens beklædning blev ofte udskiftet og det brugte han penge på.
Avatar2 benytter SL til at møde nye mennesker og tager hver aften ud på diskoteker for at interagere online. Han benytter også disse steder til at danse og dyrke virtuel sex med andre avatare for penge. Han forklarede, at han havde tjent en del penge på at gøre dette. Han gør det dog ikke udelukkende for pengenes skyld, men også for underholdningens. Avartar2 skifter ofte sted i SL - han har ikke noget specifikt ynglings sted, hvilket hænger sammen med, at han er her for at møde nye mennesker. Avartar2s bruger går ikke særlig meget op i avatarens udseende og der ligger ikke nogen særlige tanker bag dennes fremtoning, han forklarede at han på ingen måde har ikke været ude og investere i sin avartars beklædning etc.
I takt med Avatar3s reducerede online tid har formålet med hendes tilstedeværelse i SL ændret sig. Før i tiden var hun i SL for at tjene penge, men nu er det primært for at ”hilse på gamle venner”. Af samme grund befinder hun sig oftest i WD ”da der kommer så mange danskere her” og hun primært ”holder sig til dem hun kender”. Selve kommunikationen foregår her – oplyser hun – både som chat og voice. Avatar3 deltager aldrig i arrangementer – det siger hende ikke noget. Adspurgt om hvilket arrangement der kunne have hendes interesse – blandt de af os foreslåede, svarede hun en klæd ud fest. Avatar3s design udspringer af et ønske fra brugerens side om at skille sig ud: ”jeg har hele tiden haft en plan om ikke at ligne alle andre (som du nok kan se)”. Derfor har hun også brugt meget tid og penge – som hun dog fremhæver at hun har tjent i SL – på avatarens fremtoning. Hun oplyser at hun har mange forskellige stilarter, men at det er sjældent, at hun ændrer udseende eller beklædning, da hun ikke længere har tiden til det.
Second Life er med dens interaktive 3D miljø med til at skubbe grænserne for hvordan folk mødes og hvordan de danner relationer. Med SL er der skabt et socialt miljø – en slags kreativ legeplads – hvor folk har muligheden for at afprøve nye ting uden den store risiko for at tabe ansigt eller føle sig bundet af de gængse normer vi kender fra RL. (Dette er dog ikke gældende for alle - eksempelvis er det ikke alle der vil godkende grupper/venskabs anmodninger, før der er skabt en dybere relation online – meget lig RL norm.)
Vi kan konstatere at SL blandt andet er et socialt samlingssted, og med de forholdsvis begrænsede normer og love, der hersker i SL i forhold til RL, kunne man få den tanke at SL i høj grad henvender sig til folk, der ønsker at have ”et andet liv” i et univers, hvor de ikke bliver begrænset i samme grad. Vi mener derfor at muligheden for at afholde et arrangement i SL er god, men at deltagelsen formentlig også er meget afhængig af typen af arrangement. Nogle ønsker én ting, andre en anden – der er tilsyneladende, at dømme ud fra vores få interviews, ingen overordnet fælles foretrukken arrangement-type.
Et kom-sammen arrangement er interessant, idet det vil kunne belyse mange aspekter ved det at mødes online. Uden tvivl ligger der mange af de gængse RL normer til grund for den interaktion, der forekommer i en virtuel verden som SL - blandt andet det at folk skal føle en vis form for tilknytning og/eller fælles interesseområde, førend de vil overveje at deltage i et arrangement.
fredag den 8. februar 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Vi synes, at I har et kommunikationsformål, som hænger fint sammen med jeres videre projekt.
- Godt at I allerede på nuværende tidspunkt har styr på, hvad I vil underholde med til Showtime.Vi er misundelige.!!
Man kan stille spørgsmålstegn ved, om jeres tilgang til undersøgelsen af kommunikationsformålet er tilstrækkelig. Igennem 3 interviews er det svært at afdække, hvilket arrangement der ville blive den største succes.
En anden metode til dette vil nok være mere frugtbar ex. en survey.
/Gruppe 5
Send en kommentar