Avatar som medie

Skrevet af Kristine Haastrup (krishaa@ruc.dk)

I min første og indledende færden i SL-universet blev det hurtigt klart for mig, at den avatar man optræder med, har uhyre meget at sige i forhold til interaktionen med andre, hvad enten kommunikationsformålet er forankret i det forretningsmæssige eller i etableringen af sociale relationer. De første reaktioner og kommentarer jeg som uerfaren new-bee-avatar blev mødt med, pegede netop i retning af min status som new-bee. Jeg oplevede, at jeg i interaktionen med andre avatarer blev positioneret som en hjælpeløs ’stakkel’ set i forhold til selvhævdende udsagn som ”det er også tydeligt at det er en ny verden for jer” og ”I føler [jer] fremmed endnu”. Med andre ord så bevirkede udformningen af min avatar (eller og måske snarere mangel på samme), at der for de avatarer jeg kommunikerede med, antageligvis var et behov for at udtrykke min nybegynder-status. I forlængelse heraf vil jeg forsigtig fremføre en tendens, der går i retning af, at udformningen af avataren i nogen henseende er determinerende for, hvorvidt man inkluderes i eller ekskluderes af fællesskabet. At eksklusionen ikke var fuldstændig, skal findes i den hjælpsomhed og velvillighed jeg samtidig oplevede i forbindelse med en på deres foranledning ændring af min avatar. Omvendt er min betragtning baseret på egen erfaring, hvilket vil sige, at inklusionen/eksklusionen mere er centreret omkring de mere garvede avatarer (dvs. avatarer der er forandret og udviklet fra new-bee-stadiet) kontra new-bee-avatarer end indbyrdes blandt de mere udviklede avatarer.
I forhold til kommunikationsformålet så er det væsentligt at indskyde, at der i udformningen af avataren er forskel på, om hensigten er at skabe forretningsmæssige eller sociale relationer. For en handyman som Pach Woom, hvor ikoniske tegn som værktøj og overalls illustrerer hans virke i SL, er det tydeligt, at der her er tale om en avatar, der ønsker at signalere seriøsitet og derigennem skabe forretningsforbindelser. I modsætning hertil er en avatar som Helle Vita antageligvis udformet i et ønske om at være inkluderet i det sociale fællesskab, hvilket bevirker, at hun er iklædt smart tøj og bevægelserne er blevet finpudsede. Med hensyn til de to divergerende kommunikationsformål har vi under workshoppen beskrevet den forretningsmæssige som forpligtende og den sociale som uforpligtende. Dette vil jeg sætte spørgsmålstegn ved, da jeg er af den overbevisning, at den sociale kontrol er i spil inden for begge formålskategoriseringer. Selvfølgelig er der forskel på at hente hele indkomsten hjem fra SL og så til at small-chatte med tilfældige forbipasserende på torvet i WD, men om din ageren er møntet på cool cash eller venskabelige fraser, så er den i nogen udstrækning underlagt en social kontrol. At den sociale kontrol er kontekstafhængig og dermed heterogen alt efter hvilke avatarer, der interagerer, og på hvilke locations, er en anden sag.